Jeg oplever rigtig mange ledere, som fortæller at der er “nemme” og “svære” samtaler. “De nemme” er dem, hvor man skal overdrage et positivt budskab – nyt job, lønstigning, ros for salg/produktion osv. “De svære”, for mange, er derimod dem, hvor man enten skal; opsige, skælde ud for præstationen, give advarsler eller samtaler, med egen chef. Jeg talte med en leder, for 2 måneder siden, som var træt af, at en af hans medarbejdere ikke leverede som aftalt. Lederen kunne komme med mange “gode” undskyldninger for, at medarbejderen ikke leverede. Min oplevelse var, at lederen egentlig syntes det var lidt synd, for medarbejderen. Vi prøvede at gennemspille mødet, hvor jeg, agerede medarbejderen. Det var tydeligt, at lederen gerne ville give medarbejderen feedback, men at lederen samtidig, var bange for reaktionen hos medarbejderen. Efter det lille rollespil, havde vi en god snak om, hvad det i virkeligheden var, lederen gerne ville fortælle, og hvad det så krævede af ham.
Empati står i vejen!
Der er ingen tvivl om, at empati bliver en essentiel lederkompetence, i årene fremover. Det anslås, at Millenials vil udgøre 75% af arbejdsstyrken, i 2025. Noget af det der kendetegner Millenials er, at de i høj grad efterspørger empati, hos deres leder. Det forventes, at lederen nærmest agerer som en ven, deraf begrebet Buddy-ledelse. Når jeg så samtidig skriver at empatien kan stå i vejen, er det i de situationer hvor den fylder for meget, eller bliver ødelæggende for budskabet, der skal leveres. Hvis du som leder, påtager dig ansvaret for din medarbejders reaktion, eller handlemuligheder, står du i virkeligheden i vejen for den læring, medarbejderen gerne skulle få, med fra samtalen. Det kan være svært, som leder at adskille sine egne følelser, fra budskabet og det kan aflæses, på den anden side af bordet.
Følelsernes påvirkning af budskabet
Uanset hvad emnet for mødet handler om, er det min påstand at du alene ved din tanke om, mødet kan opnå et mere produktivt møde. Allerede når du værdilader mødet, som ”nemt” eller ”svært”, har du gjort noget ved din egen-tilstand. Der sker helt automatisk og du kan formentlig allerede mærke tankerne, tårne sig op med udsigten til ,at gennemføre det svære møde. Det kan være sin sag, at gøre alle møder ”nemme”, men prøv at observere din egen-tilstand, hvis “nemt” er din indgang til mødet. Du kan også mentaltræne og visualisere din ønskede handling af mødet.
Læs Jacob Høedt’s artikel om visualisering
Fordelen ved, at du hjernevasker dig selv, med et ønskeligt scenarie er, at din hjerne ikke kan skelne mellem visualisering og reel oplevelse. Det betyder, at din krop og hjerne vil tro, at den har oplevet mødet før, og helt automatisk udfører det, du visualiserede. Og det er vel rarere på forhånd selv, at kunne beslutte hvordan din egen-tilstand, skal være i mødet. En anden mulighed er, at du kan bruge disse tre spørgsmål, som forberedelse til samtalerne, uanset tema:
Hvad skal min egen-tilstand være, i mødet?
Hvad er min, positive hensigt?
Hvordan kan min adfærd understøtte, hensigten?
