Tilbage til en forandret hverdag.

20. april 2021

Massive forandringer det seneste år

Ingen er gået fri af de massive ændringer i hverdagen, som pandemien og de medfølgende restriktioner har medført: Hjemmearbejde i månedsvis, hjemmeskole, aflyste fødselsdage osv. Selv i privaten har der ingen fristeder været. Hertil kommer konstant usikkerhed, manglende langsigtede planer og hyppigt skiftende udmeldinger fra politikernes side. Erhvervsdrivende har været i et limbo, hvor det har været svært at planlægge drift, salg og produktion. Nogle har mistet deres job – mange flere har frygtet det.

Vores krop har været i alarmberedskab længe

Den øgede skærmtid og ikke mindst de mange virtuelle møder er en stor belastning for hjernen. Fænomenet er blevet døbt Zoom-træthed og er helt reelt. Det kan du læse mere om i denne artikel: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/draeber-zoom-ogsaa-dig-langsomt-derfor-er-det-saa-haardt-vaere-paa-virtuelt. Zoom-trætheden har sammen med et helt års usikkerhed om sygdom, restriktioner, jobsikkerhed osv. medvirket til en langvarig psykisk belastning. Det skal tages alvorligt.

Tilbage – til en forandret hverdag

Her i april er der åbnet for at de fleste kan komme tilbage til kontoret i et vist omfang. Endelig kan vi igen sparre uformelt med vores kolleger, spise frokost sammen og mødes ved kaffemaskinen.

Det er noget, mange har set frem til længe. Og det skal vi selvfølgelig fejre og værdsætte!

Men vi bør ikke tage for givet, at vi blot falder tilbage i vante rutiner og relationer, som om intet var hændt. Det bliver en ny omvæltning, hvor vi skal vænne os til igen at møde op på arbejdspladsen, og helt som før bliver det ikke.

Fremtiden kalder på fleksibilitet

De næste mange år vil der være fokus på fleksibilitet i virksomhederne, ikke mindst geografisk. Corona har tvunget os til at finde alternative måder at arbejde sammen på – og det på både godt og ondt. Vi kan lære af de nye erfaringer og bruge dem til yderligere at udvikle vores samarbejdsformer. Processer og systemer er i rimelig grad på plads til at håndtere skiftende arbejdssteder, simpelthen fordi det har været tvingende nødvendigt.

En af lederens opgaver fremover bliver at sørge for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag, hvor der samtidig er retningslinjer for, hvornår vi er sammen fysisk. I opstartsfasen vil det desuden fortsat være nødvendigt at håndtere restriktioner for, hvor mange, vi må samles.

Tillid er det fundament, teamet bygger på

Som omtalt tidligere er tillid afgørende for et teams succes. Efter et usædvanligt år, hvor vi har været i alarmberedskab længe, kan der gå noget tid, før vi er klar til at udvise den samme tillid som før. Tilliden skal genopbygges og næres og det er en af lederens vigtigste opgaver at føre an i den proces.

Læs mere mere om vigtigheden af tillid

Fif til lederen

  • Skab rum til dialog om forandringen – Planlæg møde, hvor det vigtigste er at medarbejderne får lejlighed til at tale om forandringen – ikke acceptere den (endnu)
  • Anerkend de udfordringer I alle har været igennem det seneste år. Husk at mennesker er forskellige og har oplevet nedlukningen forskelligt. Nogle har måske stresset over at håndtere hjemmeskole og underholdning af børnene, mens andre har lidt under ensomhed.
  • Vis selv tillid til medarbejderne ved at f.eks. tillade fleksible arbejdstider og lytte til alles forslag og viden.
  • Brug viden fra alle, til at skabe nogle gode leveregler i det nye arbejdsliv (hvor I kun ses fysisk to-tre gange om måneden)
  • Skab rammer for fælles og individuelle møder der fungerer både online og fysisk

Læs mere om lederens rolle som team-coach

Samarbejd med en erfaren professionel erhvervscoach med mere end 15 års praktisk erfaring med forandringsledelse, strategieksekvering og læring.

BOOK ET MØDE